Klokkedybet

Klok_Forside_500pxErik Kock

115 sider
978-87-994616-6-0
199 kroner

“Jeg ønskede afstand ved at beskrive, notere; men det vendte sig mod mig … ligesom jeg føler at dette brev er ved at gøre: Bringe mig i uføre, sætte sig igennem, uden at jeg er opmærksom på det. Jeg sover ikke i disse dage, for jeg er overbevist om, at jeg nu tilmed skriver i søvne.

Du må få dine assistenter til at brænde alt uden undtagelse. Jeg vil ikke kendes. Det fysiske skal jeg nok sørge for – men det er min udkrængede sjæl, som siden min konfirmation har været i fare for at få evigt liv – det er dens værk, du skal uskadeliggøre. Nej, fysisk skal du ikke kunne kende mig længere. For din egen og andres skyld.”
Uddrag

Erik Kock, f. 1954
Cand. mag i dansk, ­engelsk og idé­historie.
Arbejder bl.a. også som sangskriver og manuskriptforfatter.
‘Klokkedybet’ er hans anden skøn­litterære udgivelse.
I 2011 udkom Erik Kocks debutbog ‘En måne af ­papir – 12 fortællinger’

“12 fortællinger hvor virkeligheden opløses i sære og sanselige tableauer, som maner til eftertanke og refleksion. Erik Kock er helt sin egen, men man kommer alligevel til at tænke på Dan Turèll og Svend Åge Madsen, blot i en fortættet form.”
Lektørudtalelse

“Den litteratur, som Erik Kock leverer, kommer med så megen marv, at man nok bliver nødt til at gnave det overfladiske kød af og brække teksterne, før man får det fulde udbytte af materialet. Bogen er ud­arbejdet i så kort et format, at man ikke frygter at vende tilbage til den for en ekstra gennemlæsnings skyld og indholdet så komprimeret, at de fleste nok vil mene dens levetid på hylden er af den blivende slags.”
Thurston Magnus, MetrOrd

“Kock kløjes bedst, når han prøver at fare vild på egen hånd i den konstant forskydende titelfortælling om en mand i stå på motorvejen, og den solidt flimrende Niels Bohr-hyldest i ‘Det hele menneske som drøm’.”
Lars Bukdahl, Weekendavisen

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s